Seniorer - Allerød Tennisklub

Velkommen til Allerød Tennisklub

Seniorholdene spiller i SLTU´s udendørsturnering.

Vi stiller i år med rene herre- og damehold på følgende måde:

1 damehold i Sjællandsserien

1 herrehold i Sjællandsserien

1 herrehold i Serie 3

1 herreveteranhold (40 plus) i Sjællandsserien

Hver holdkamp består af 4 singlekampe og 2 doublekampe (herrerne) og 3 singlekampe og 1 doublekamp (damerne)

Forpligtelser som holdspiller

Som fast holdspiller skal man

  • Deltage i træningen

  • Spille med i holdkampene

  • Stille op til klubmesterskaberne

Holdkaptajn

Hvert hold skal have en holdkaptajn, som

  • holder styr på hvilke spillere, der spiller de enkelte kampe

  • aftaler mødetid og -sted for de enkelte kampe med spillerne og modstandernes holdkaptajn

  • køber ind til hjemmekampe (mad og drikke)

  • tager sig af forespørgsler fra spillere og modstanders holdkaptajn

  • aktivt bidrager til at skabe en god og positiv stemning under holdkampene

Træning

Der tilbydes træning for holdspillerne:

  • I udendørssæsonen med træner to timer om ugen (mandag) og fri træning to timer om ugen (onsdag)

  • I indendørssæsonen 2 timer om ugen søndag. Der betales ekstra kontingent for indendørstimerne

Klubmesterskab

Det forventes, at holdspillerne stiller op til klubmesterskaberne i august/september.

Seniorudvalget

Seniorudvalget tager sig af følgende opgaver:

  • Repræsenterer holdspillerne i bestyrelsen og i klubben

  • Hyrer træner og reserverer baner udendørs og reserverer baner i Hillerød Tennishal til indendørssæsonen

  • Styrer tilmelding af hold til SLTU

  • Udarbejder rangliste og vedligeholder denne

  • Besvarer og koordinerer forespørgsler fra holdspillerne, fx vedrørende udfordrings­kampe, placering på ranglisten, deltagelse på hold etc.

Seniorudvalget har følgende medlemmer:

Jan Knudsen (formand)

Steen Hesselbjerg

Søren Høgh Hansen

Jonas Trieb

Sponsorer

kvickly

estate

Allerød Tennisklub

Rørmosevænget 10
3450 Allerød
Telefon: 23 72 38 80
E-mail: [email protected]

Følg Allerød Tennisklub på Facebook Find os på krak