Vores primære ungdomstræner Hiwa har fået studieplads i Odense, og forlader derfor klubben. Hiwa har haft sidste træningsdag med vores unge talenter.

Som følge deraf har det været nødvendigt med en større rokade i træningsplanen. De fleste spillere fortsætter på samme hold som hidtil - og dem der ikke gør har fået direkte besked - men træneren og banen der trænes på kan være ændret.

Alle bør derfor orientere sig i den nye træningsplan, som træder i kraft allerede i morgen, mandag d. 22. august.