Det er med stor glæde at vi kan annoncere, at Allerød Tennisklub har indgået en aftale med DGI Nordsjælland om at starte det populære træningskoncept "KidzTEN" i Allerød.

KidzTEN er familietennis på den gode måde, med træning for børn i alderen 3-9 år sammen med en forælder, bedsteforælder, ældre søskende eller lignende, med fokus på at have det sjovt med at spille tennis.

Klubben skal i den kommende periode have uddannet trænere til det nye koncept. Efter planen starter træningen op søndag d. 28. februar. I første omgang med et TEN1 hold for de 3-5 årige kl. 12 og et TEN2 hold for de 5-7 årige kl. 13.

Alle der ønsker at høre mere opfordres derfor til at kontakte klubbens ungdomsformand, Jakob Kruse, på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 22 93 07 04.