Udendørstræningen starter op for alle juniorer mandag den 23. april kl. 16.

Nu starter vi op for udendørssæsonen igen med spændende tilbud til alle vores juniorer.

Banerne er ved at blive gjort klar i Tennisparken således at udendørstræningen for børn og unge kan gå i gang mandag den 23. april.

I år har vi ændret på tilmeldingen til udendørstræningen. Som noget nyt tilmelder man sig selv det eller de træningshold man gerne vil have i vores Halbooking-system (Allerød Tennisklub reservationssystem).

https://at-tennis.halbooking.dk/proc_holdplan.asp

Vi har oprettet en række træningshold (Sæsonhold) inddelt efter den gængse bold-farve (rød/orange/grøn/gul bold) for hhv. almindeligt, let øvede og holdniveauer. Holdinddelingerne er baseret på flg. holdbeskrivelser:

Rød Bold: For spillere i alderen 6-9 år som lige er startet til tennis eller som træner på at komme over på orange hold

Orange bold - let øvede: For spillere i alderen 8-11 år som har en kortere erfaring med tennis eller som bare spiller for sjov

Orange bold – holdspiller: For spillere i alderen 8-10 år som spiller på turneringshold eller har tilsvarende niveau

Grøn bold - let øvede: For spillere i alderen 10-13 år som har kortere erfaring med tennis eller som bare spiller for sjov

Grøn bold – holdspiller: For spillere i alderen 9-12 år som spiller på turneringshold eller har tilsvarende niveau

Gul bold - let øvede: For spillere i alderen 14-20 år som har kortere erfaring med tennis eller som bare spiller for sjov

Gul bold – holdspiller: For spillere i alderen 14-20 år som spiller på turneringshold eller har tilsvarende niveau

Der er muligt at tilmelde sig alle relevante træningshold. Er man i tvivl om hvilket hold der passer til sit niveau, kan cheftræner Behzad Samimi kontaktes på tel. +45 31 23 00 01 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Hvis man ikke kan finde et træningshold som passer til sit niveau eller ugekalender, så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi har mulighed for at oprette nye hold da alle baner endnu ikke er fyldt op.

Betaling og tilmelding følges ad og man er tilmeldt så snart man har betalt. Læg mærke til at hvis man allerede har et medlemskab skal dette ikke fornyes i reservationssystemet da dette bliver betalt via Indbetalingskort eller PBS-betaling. Nye medlemskaber skal oprettes og betales i systemet inden tilmelding af træningshold. Der tilbydes én gratis træningstime pr. medlemskab, men alle træningstimer skal vælges og betales i systemet hvorefter vi vil kreditere og tilbageføre prisen for træningstimen snarest muligt i april eller maj (denne funktionalitet bliver løst af vores system-leverandør senere på sæsonen).

Hvis der opstår spørgsmål eller kommentarer, så skriv til Cheftræner på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Ungdomsformand på  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se denne vejledning for tilmelding.

 

De Bedste Tennishilsner

Pva. Ungdomsudvalget

Behzad Samimi (Cheftræner)

Jesper Strande (Ungdomsformand)