Allerød tennisklubs hold i serie 5, vandt i weekenden en sikker sejr på 6-0 over Albertslund

Der står derfor oprykning på spil når holdet spiller sidste runde i serie 5 mod Øresund på lørdag. Kampen afvikles på hjemmebane og kommer dermed til at sætte et forhåbentligt festligt punktum for tennisdøgnet som afvikles fra fredag til lørdag. Allerød har været aldeles suveræne gennem sæsonen og vundet samtlige holdkampe hidtil. På lørdag venter dog stærk modstand idet Øresund ligeledes har vundet alle kampe.  Skulle den direkte oprykning glippe på lørdag får holdet endnu en chance idet 2. pladsen giver adgang til en oprykningsfinale senere i september.

Klubbens hold i serie 3 har også haft en flot sæson og kan med en god præstation i sidste runde sikre sig en kamp om oprykning til serie 2 i september.

1.holdet som spiller i sjællandsserien har derimod haft en svær sæson, hvor holdet sjældent har været i stærkeste opstilling. Inden sidste kamp ligger holdet på sidstepladsen og skal sandsynligvis vinde deres sidste holdkamp med minimum 5-1 for at undgå direkte nedrykning til serie 1.

 

Der er således meget på spil for Allerød når sidste runde i holdturneringen afvikles på lørdag. Kun holdet i serie 5 spiller på hjemmebane. Kampen starter kl. 11 og alle er velkomne.

 

Live tennis resultater indenfor ATP, WTA og andre turneringerhttps://www.flashscore.dk/tennis/