I regi af Allerød Idræts Union afholdes der årligt et kursus for unge lederspirer. I år havde tennisklubben 3 deltagere med.

Kurset samler unge på tværs af idrætsgrene. Kurset afholdes over en weekend i august. I år har kurset haft deltagelse af 3 unge mennesker fra Allerød tennisklub, nemlig Anna Fleng, Klara Tang og Aksel Fritz Rasmussen.

Kurset skal klæde de unge på i forhold til selv at kunne arrangere diverse arrangementer og events i deres respektive foreninger.

Som et led i årets kursus arrangerer alle kursister et event på Øen i Lillerød bymidte i forbindelse med Allerød By Night, fredag 30. september.

De unge har valgt, at lave et Street arrangement. I tidsrummet fra 18 -22 vil der være muligheder for, at prøve tennis, høvdingebold og streetfodbold.

 Det vil henvende sig til børn og unge mellem 6 og 16-17 år. Der vil både være en turnering og åbnet for forbi kommende.

Der vil være musik og mulighed for lidt dans.

Arrangementet  er støttet af AIU, DGI og Kommunen ved Borgmester Jørgen Johansen. Borgmesteren og formanden for Kultur og Idrætsudvalget  John Jensen vil komme forbi og sige et par ord til de unge.

Vi håber meget, at I har tid og lyst til at komme forbi og støtte arrangementet.

Billede af årets kursister

 

Live tennis resultater indenfor ATP, WTA og andre turneringerhttps://www.flashscore.dk/tennis/