6. - 8. oktober 2017

Ta’ med på camp og skyd indendørssæsonen i gang med et super-tennis-boost. Campen er for alle klubbens medlemmer i alle niveauer. Ikke-medlemmer har også mulighed for at tilmelde sig (kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Vi har lejet hele Slagelse Tennisklub – 4 indendørsbaner, bordtennisrum, køkken, spisesal, sovesale/soverum m.m.

Camp-dage og antal træningstimer er lavet fleksibelt. Man kan således tilmelde sig alle 3 dage, eller lørdag og søndag eller kun lørdag eller kun søndag.

Man kan tilmelde sig 1 eller flere hold, alt efter hvor mange timers træning man ønsker.

Vi har været så heldige at få 3 super dygtige trænere med på campen – Behzad Samimi, Preben Kjelds og Mikkel Maris. Der er altså rig mulighed for at få finpudset teknikken, sat ekstra fart i forhånden og i det hele taget få boostet tennisniveauet.

Vi forsøger så vidt muligt, at have 4 spillere på hver bane i nogenlunde samme niveau. Hvis man er en gruppe på 4 spillere, der gerne vil træne sammen, så tilmeld og skriv samtidig en mail med besked om gruppen til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Prisen for campen afhænger selvfølgelig af antal dage og træningstimer – se priser og program nedenfor. 

Tilmelding og betaling via halbooking - udfyld formularen og klik videre til betalingsdelen. Tilmeldingen bliver først registreret når der er betalt. (Ønsker man at deltage på mere end et hold, skal man tilmelde og betale af flere omgange).

Der er et begrænset antal pladser på campen, så vent ikke for længe med tilmeldingen.

Vi glæder os til endnu et sjov og aktivt event i Allerød Tennisklub.

 

Priser

Samlet pris for fredag-til-søndag-holdet: kr. 960 inkl. mad fredag, lørdag og søndag til og med morgenmad.

Samlet pris for lørdag-søndag-holdet: kr. 720 inkl. mad fra frokost lørdag til og med frokost søndag.

Samlet pris for lørdag-holdet: kr. 460 inkl. aftensmad lørdag.

Samlet pris for søndag-holdet: kr. 375 ingen mad inkluderet.

 

Program

 

 

Se også: Invitation i PDF-format

Mange venlige hilsner

Campudvalget i Allerød Tennisklub v/Morten Fritz Rasmussen, Bo Skjøtt og Lene Leander Jensen