Så starter KidzTEN træningen i Allerød Tennisklub!

Vores trænere har været på kursus, og er klar til at tage dig og dit barn på de mest fantastiske rejser. Vi leger og træner motorik på og omkring en tennisbane, med og uden ketsjer. Det bliver sjovt, og der er garanti for sved på panden!

Vi starter med to hold, hver søndag fra d. 28. februar. Kl. 12-13 er det for 3-5 årige. Kl. 13-14 er det for 5-7 årige. Alle børn skal medbringe en "hjælpetræner", som kan være en ældre søskende, forælder, bedsteforælder eller lignende.

Træningen kræver ingen forudgående tilmelding! Mød op iført tennistøj (både barn og voksen), og prøv gratis op til to gange. Medbring drikkedunk, og ketsjer hvis du har (kan lånes).

Efter træningen vil der blive udleveret oplysninger om hvordan man tilmelder sig. Resten af vintersæsonen forudsætter træningen at barnet er vintermedlem. Hvis barnet går til anden træning også, skal der tilkøbes en særlig KidzTEN billet, til en intropris på 200 kr. Fra starten af udesæsonen vil KidzTEN forudsætte at både barn og voksen er medlem af klubben.